Status for genåbning af TRIM

TRIM-komiteen holdt torsdag d. 23.4.20 møde i skoven for at planlægge, hvordan TRIM kan genåbne sikkert, når der fra myndighedernes side gives grønt lys for dette.

Indtil vi kan starte træning igen, håber vi, at I selv får trænet lidt.

Læg gerne billeder med jeres træningsoplevelser op på TRIM’s facebookgruppe til inspiration for jeres medløbere/medgængere.

Genåbning af TRIM vil blive annonceret på hjemmeside og facebook. Indtil da hold humøret højt og formen ved lige😊

Bedste hilsner TRIM-komiteen

Dødsfald

Det er med sorg, at vi må meddele, at TRIMS mangeårige medlem, Gorm, er gået bort.

Gorm var et aktivt, hjælpsomt og vellidt trim-medlem, som ofte gav en hånd med som hjælper på holdene.

Gorm vil blive savnet i TRIM, og vores tanker går til hans familie.

Æret være Gorms minde.

Med venlig hilsen TRIM-komiteen

AFLYSNING AF FÆLLESTRÆNING INDTIL TIL 02.04.2020

Spredningen af coronavirus har sat Danmark i en ekstraordinær situation. Regeringen har bedt os udvise samfundssind og forsøge at bremse den stærkt accelererende smitte. Så derfor indstiller vi al fællestræning i Trim indtil sommersæsonen starter.


Del budskabet, så færrest mulige går forgæves.


Når vi har nyt om træningen, vil det blive meldt ud på Facebook og hjemmesiden vil også løbende blive ajourført.

Vi ses, snart.
Ha’ det godt og hold humøret højt med respekt for hinanden.

Træning i julen 2019

HUSK! Ingen træning 1.juledag og heller ikke 2.juledag.

MEN søndag den 29. december 2019 kl. 09.00 træner vi igen i Hareskoven.

Efter træning vil Trim give et stykke brød, kaffe eller the og en lille en, så vi får mulighed for at ønske hinanden godt nytår.
Vi håber at se rigtig mange motionister i skoven søndag den 29. december 2019.

Klar til vintersæsonen

Så blev det sensommer og om en måneds tid starter Trims vintersæson.
Første gang er onsdag den 2. oktober 2019 kl. 18.15 fra Topdanmark Hallen og vi træner igen om søndagen i Hareskoven, hvor første gang er den 6. oktober 2019 kl. 09.00 ved P-pladsen.
Håber at se rigtig mange motionister i den kommende vintersæson.

GRILL ARRANGEMENT

Tirsdag den 25. juni 2019 holder TRIM igen i år det hyggelige grill-/picnic arrangement i skoven ved opvarmningspladsen.
Alle løbehold vil den dag være hjemme kl. 19.00, hvor grillen er klar. Medbring selv mad og drikke til eget forbrug og evt. kaffe/the til den kage TRIM giver.
Vi glæder os til at se rigtig mange glade trimmer, vel mødt.