Klar til vintersæsonen

Så blev det sensommer og om en måneds tid starter Trims vintersæson.
Første gang er onsdag den 2. oktober 2019 kl. 18.15 fra Topdanmark Hallen og vi træner igen om søndagen i Hareskoven, hvor første gang er den 6. oktober 2019 kl. 09.00 ved P-pladsen.
Håber at se rigtig mange motionister i den kommende vintersæson.

GRILL ARRANGEMENT

Tirsdag den 25. juni 2019 holder TRIM igen i år det hyggelige grill-/picnic arrangement i skoven ved opvarmningspladsen.
Alle løbehold vil den dag være hjemme kl. 19.00, hvor grillen er klar. Medbring selv mad og drikke til eget forbrug og evt. kaffe/the til den kage TRIM giver.
Vi glæder os til at se rigtig mange glade trimmer, vel mødt.

Sommerløbetider starter tirsdag d. 2.4.19

TRIM starter sommerløb tirsdag d. 2.4.19, hvor TRIM efter løb giver “en lille en” for at markere start på sommerløb. Der vil være løb tirsdage og torsdage, hvor vi mødes 18.15 på Skovvej og følges ned til opvarmning.

Bemærk, at løb/powerwalk d. 18.4. Skærtorsdag og d. 30.5 Kr.Himmelfartsdag begge dage er med start kl. 9.00 fra Skovvej.