Genåbning onsdag d. 3/3

Så er det igen tid til at støve løbe- og vandreskoene af :))

Vi må nu forsamles 25 personer til idrætsaktiviteter.

Det betyder, at vi genåbner Trim onsdag den 3.3.2021 kl. 18.15

Da vi vil være over 25 personer til opvarmning, vil der ikke være fælles opvarmning. De enkelte hold starter stadigvæk på samme pladser til samme tid og sted, som før sidste nedlukning, og står selv for opvarmning.

Det er en fest igen at kunne træne og se gode, gamle venner i Trim. Derfor fejrer Trim dagen med “en lille en” efter træning. Respekter de regler, der vil være på dagen.

Mød glad op og pas på hinanden.

På glædeligt gensyn

Trimkomiteen